Ikke kategoriseret,

Hanne Melbye og Peter Andersson udstiller 20.09 – 26.10.14

Fernisering lørdag d. 20/9 kl. 15.00, alle er velkommen.

Den lokale billedkunstner Hanne Melbye viser malerier og collager og Peter Andersson fotografier under titlen “I virkeligheden”.

Hanne Melbye, der har sit atelier i Hald Strand, har igennem de sidste 17 år eksperimenteret med bl.a. at fusionere collage og akrylmaleri. Hun udtrykker sig i et enkelt, non­figurativt formsprog med rødder i den abstrakte ekspressionisme. Hendes baggrund som keramisk designer fra Danmarks Designskole anes i billederne som en veludviklet fornemmelse for stoflighed og proportion. Det er dog især glæden ved farve og ved den søde musik, der kan opstå, når flere farver mødes, der er hendes drivkraft.

Peter Andersson har i en årrække arbejdet professionelt som fotograf. Det er især fascinationen af naturen, der kendetegner hans arbejde: Skyer, is, dugdråben i græsset. Det, der er for næsen af os, men som vi ofte har for travlt til at stoppe op og undres over. Hans seneste passion er makrofoto, hvor han zoomer helt ind og går ultratæt på sit motiv – f.eks. sommerfuglens vinge ­for at vise os dét, vi ellers ikke ser. Fra hans tid som luftfotograf er der endvidere nogle betagende optagelser fra Færøerne.

0

writer

The author didnt add any Information to his profile yet